Konceptet er velkendt fra mobiltelefoner: Man køber en mobiltelefon med tilskud til gengæld for at binde sig til at betale en bestemt abonnementspris i 6 måneder. I stedet for at ryste flere tusinde kroner op af lommen, kan man således ofte nøjes med få hundrede. For de billigere modellers vedkommende, kan man ofte få dem helt ned til 1,- kr. eller ennda helt gratis ved oprettelse af et nyt abonnement. Nogle af disse tilbud er reelt gode, mens man i andre tilfælde ender med at betale mere en mobiltelefonens egentlig værdi.
Dette koncept er med større eller mindre succes blevet overført til markedet for mobilt bredbånd, hvor man ved nyoprettelse af et abonnement kan vælge få en bærbar computer med til ofte stærkt nedsat pris. Ofte skal man så betale en højere månedspris i de 6 måneder, som udgør bindingsperioden. Men hvor gode er disse tilbud egentlig? Vi har kigget på de aktuelle tilbud fra førende teleselskaber.
Oister har tilbud på en Lenovo S10 mini-bærbar med 10" skærm til 2999,- kr. inklusive fragt og 4 måneders mobilt bredbånd på 2 Mbit/s. Værdien af de 4 gratis måneder og fragt er på i alt 741,- kr. Den populære computer har indbygget 3G-modem og koster de fleste steder mellem 2500,- og 3000,- kr., så selvom der ikke er det helt store at spare, må tilbudet må siges at være ganske fornuftigt. Læs mere om tilbudet hos Oister.
3 har for tiden
fire forskellige Acer-modeller at vælge imellem. Tre af computerne koster 399,- kr., mens den fjerde kan fås for 1399,- Computerne, der alle er mini-bærbare, leveres med Eazy Internet Premium, og i de første 6 måneder skal man udover de nævnte priser betale 200,- kr. ekstra pr. måned - dvs. 499,- kr. i alt. Det betyder, at de reelle priser for computerne er på henholdsvis 1599,- kr. og 2599,- kr. Sammenlignet med nypriser andre steder er dette ikke urimelige priser, men der er heller ikke tale om røverkøb. Fordelen er selvfølgelig, at man ikke behøver at lægge hele beløbet på en gang, så man kan se det som en fornuftig afbetalingsordning. Læs mere om tilbudene hos 3.
Call me har længe tilbudt bærbare med tilskud. I øjeblikket har selskabet fire modeller af mærkerne Acer, LG og Lenovo. Priserne er henholdsvis 1,- kr., 499,- kr., 699,- kr. og 1399,- kr. Bortset fra den dyreste model, der er en Lenovo med 15" skærm, er der tale om mini-bærbare. Udover opstartsprisen betaler man 499,- kr. pr. måned i 6 mdr. mod den normale abonnementspris på 149,- Regner man den samlede pris ud, er konklusionen den samme som hos de øvrige selskaber: Priserne er ok, men der er ikke tale om supertilbud. Læs mere hos Call me.
Telia sælger ikke bærbare med tilskud men tilbyder derimod kontantkøb eller rente- og gebyrfrie afdragsordninger på bærbare med indbygget mobilt bredbånd. Der er modeller fra Acer, Dell og Samsung. Læs mere hos Telia.
De øvrige større selskaber sælger i øjeblikket ikke bærbare computere sammen med mobilt bredbånd. Konklusionen er kort sagt, at man generelt hverken bliver snydt eller sparer det store ved at købe en computer med tilskud. Hvis man alligevel står og skal bruge en ny bærbar, kan det være en overvejelse værd, men tilbudene er langt fra fantastiske nok til at købe en ekstra bærbar, som man i virkeligheden måske ikke har brug for.
Copyright 2009 - Magasinet MOBILT BREDBÅND - Daney Web Ltd.