Generelt om Fullrate: Startede som selvstændigt teleselskab i 2005, men blev i 2009 opkøbt af TDC. Fullrate benytter naturligt nok TDC's net, men man profilerer sig stadig som et lavprisselskab og går generelt efter de prisbevidste kunder. Selskabets priser på mobilt bredbånd er i øjeblikket fornuftige uden at være blandt de absolut billigste.
Aktuelle abonnementer og tilbud: Fullrate tilbyder tre faste abonnementer på mobilt bredbånd samt en tank op-løsning med hastigheder på henholdsvis 1, 2 og 5 Mbit. Forbrugsgrænsen ligger på 5 GB for hhv. 2 og 5 Mbit-forbindelserne og på 1 GB for 1 Mbit-forbindelsen, mens der er særlige vilkår for tank op-abonnementet. For erhverskunder gælder der lidt andre priser og betingelser, se evt. mere om tilbud til virksomheder på Fullrates hjemmeside. For private er priser og betingelser som følger:
5 Mbit (5 GB inkluderet): 269,- kr. pr. måned + 99,- kr. i forsendelse + 99,- kr. i oprettelse. (Min 6 mdr. 1713,- kr.)
2 Mbit (5 GB inkluderet): 159,- kr. pr. måned + 99,- kr. i forsendelse + 99,- kr. i oprettelse. (Min 6 mdr. 1053,- kr.)
1 Mbit (1 GB inkluderet): 99,- kr. pr. måned + 99,- kr. i forsendelse + 99,- kr. i oprettelse. (Min 6 mdr. 693,- kr.)
1 Mbit - Tank op: 9,- kr. pr. måned + 99,- kr. i forsendelse + 99,- kr. i oprettelse + forbrug. (Min 6 mdr. 153,- kr.)
Fordele ved Fullrate: God dækning via TDC's net og rimelige priser.
Ulemper ved Fullrate: Modemet er gratis, men bemærk, at det kun er til leje. Altså skal man købe et ny modem, hvis man på et tidspunkt vil skifte til et andet selskab. 198,- kr. samlet for oprettelse og forsendelse er i den dyre ende sammenlignet med de øvrige lavprisselskaber. Forbrugsgrænsen på 2 og 5 Mbit-forbindelserne er høje nok til langt de fleste (men lavere end hos f.eks. Oister og Call me, hvor der er 10 GB inkluderet), men bemærk at Fullrates forbrugsgrænse på 1 Mbit-forbindelsen er meget lav.
Samlet vurdering: Gode produkter til fornuftige priser. Fullrate er dog noget dyrere end eksempelvis Oister og CBB.